Ak ja. Så er den gal igen. En sommer uden nævneværdig fodbold. Der er selvfølgelig Confederations Cup, hvor man kan se udmattede stjerner med drømme om sand mellem tæerne og blowjobs på fashionable diskotekstoiletter malet i ansigterne.
Eller U-21 EM som i øjeblikket løber af stabelen hos vore kære svenske naboer. Selv havde jeg fornøjelsen af i lørdags tilfældigvis at passere et temmelig tomt øltelt på Stortorgat i Malmö, som var opstillet til ære for morgendagens stjerner. Eller måske især til de fans som formodes at følge turneringen. Man kunne deltage i en Sing Star konkurrence og forsøge sparke en fodbold op i en spand som var anbragt på toppen af en dertil anlagt bakke. Ingen af delene appellerede dog synderligt til undertegnede. Til gengæld var det ikke muligt at finde et program over turneringen, så det blev ikke til noget fodbold. Senere kunne jeg ellers konstatere at Serbien og Hviderusland faktisk havde spillet 0-0 i de spredte byger på Nya Malmö Stadion. Dagen inden havde Mark Noble spillet hele kampen for England, da de overraskende besejrede Spanien 2-0 i gruppe B, og dermed lagde sig i spidsen for gruppen med maksimumpoint for to kampe – 2 mere end Tyskland.
Men hvorom alting er; uinspirerende Confederations Cup og ungdomsfodbold er selvfølgelig begge dele bedre end ingen fodbold. Men den slutrundefri sommer bliver unægtelig en kende lang, deprimerende, tom og angstprovokerende. Det er derfor fodboldfans verden over elsker og hader silly season. En konstant smertefuld påmindelse om fodbold, men samtidig en tid præget med løfter om bedre tider, og trods alt en undskyldning for at snakke om verdens bedste spil. “Næste sæson skal det være, vi mangler bare liiiige en højreback/kreativ midtbane kreatør/defensiv midt/target mand/keeper/massør/indsæt selv flere…”
West Ham er som altid stærkt repræsenteret på rygtebørsen. Dele af den kulørte presse maler skræmmende billeder af exodus – klubben er bankerot, de nye ejere (den gamle ejeres kredittorer) vil have penge i kassen, alle spillere er til salg, Upson skal være oliesheik i Manchester, Green skal til Arsenal, Scott Parker skal være picollo i et mindre advokatfirma i Essex osv.
Andre dele af pressen (som denne blogs evigoptimistiske/retarderede skribent naturligvis vælger at tro) melder om spændende tider forude. Jiménez og Mancini fra Inter skulle næsten, 99 % silly season garanteret være sikret for næste sæson med rimelig købsoptioner. Steve Clarke er jo gode venner med Mourinho, og Zola har også selv bånd til Italien så vi sættes også i forbindelse med supertalentet Super Mario Ballotelli. Folk der spiller mere FM end jeg er nødt til at iføre sig voksen-ble af glæde! Vi linkes med en fransk højreback ved navn Fanni (fnis!), en polsk midtbanespiller som synes det ville være “cool” at komme til West Ham, der er rygter om en dobbeltovergang med Sheffield Wednesdays talentfulde forsvarsspillere MarkBeevers og Tommy Spurr (som alternativt qua deres navnes kvalitet kunne gøre sig gældende som pornoskuespillere), Joe Ledley fra Cardiff er et tilbagevendende emne, Bryce Moon, Jonjo Shelvey, Robert Aquafresca, Djemba-Djemba, Andy Carroll, Sophus Krølben, Calle Facius – kun fantasien sætter grænser!! 1 for 15, tre for en 20′er, 60 for en gulpladebil og tre sække spagnum!! Køb, sælg, køb, sælg!
Og selvom man ved af erfaring at Tottenham køber alle de nævnte navne og dertil et dusin eller to mere, mens vi i ellevte time sælger et par stortalenter (naturligvis til førnævnte hvidblussede mandskab), og henter et par afdankede lejesvende med alkoholproblemer og en topfart på 2 km/t, så mangler vi bare lige en højreback, en kreativ midtbanespiller, et par angribere og en kornfed, rig ejer med hjertet på rette sted, og så bliver næste sæson vores!
Fremtiden er (som altid) claret’n'blue!
Tags: Andy Carroll, Bryce Moon, Eric Djemba-Djemba, Hviderusland, Jonjo Shelvey, Luis Jimenez, Mancini, Mario Ballotelli, Mark Noble, Matthew Upson, Robert Aquafresca, Scott Parker, Serbien, silly season, Sophus Krølben, Tottenham, U-21 EM, West Ham
